Mødereferater 2022
Bestyrelsesmøde i Foreningen Hammel Hundeskov den 25. oktober 2022
Til stede:
Brit og Arne, Helle, Lars Peter (LP), Anette, Eva, Peter og Laila
Fraværende med afbud:
Henrik og Thomas
Ordstyrer:
Laila
Referent:
Laila
Dagsorden:
1. Hammel Hestemarked (HH)
Evaluering: Vi fik ikke nogen nye medlemmer i år. Det er rart uden konkurrencerne, for der er noget arbejde ved dem. Så længe vi ikke behøver nye medlemmer, fravælger vi dette. Vi beholder standen, fordi vi får “sået nogle frø” ved feks. at snakke med nytilflyttere og lign., der ikke kender til Hundeskoven, og hvis vi fravælger standen et år, får vi helt sikkert ikke samme gode stand igen. Næste år afholdes HH d. 9. og 10. september (læs: Før det i kalenderen allerede nu).
2. Julehygge i Hundeskoven
Vil fremover afholdes første søndag i advent, dvs. d. 27. november i år, fra kl. 9 – 11. LP har diverse beholdere til glögg og grej i det hele taget. LP køber æbleskiver, brunkager og lign. ind. Der er naturligvis også kaffe. Brit og Arne har muligvis nogle papbakker. Vi skal stille en ekstra skraldespand op. LP laver opslag herom.
3. Hundeskovens fødselsdag mm.
D. 2. November, dvs. på onsdag. Det lægges ud på FB, at der er kaffe og småkager kl.16.30 til 17.30. Arne laver opslag herom. Vi snakker om et flag. Det skal være med noget hundeskovs-relateret. Helle undersøger, hvad en flagstang koster og står i det hele taget for dette. Helle står for at lave en planche med billeder af bestyrelsens hunde. Vi skal alle sende et billede af vores hund(e) til Helle. Hendes mail adr. er Hellefie@hotmail.com.
4. Opgaver i skoven (ikke arbejdsdag)
Der ligger to stammer i granskoven, som skal trækkes. Donny har en “Skovtrold”. Arne aftaler nærmere med Donny. - Trinene på trappen er tilgroede og trænger til at blive ryddet. I morgen, onsdag, bringer Eva og Peter skuffejern/hakkejern og klør på med det. - Vi skal have smidt grus ud mellem Madpakkehuset og grusstien. - Vi skal trække stammer ned til at holde på flisen i granskoven. - Man kan komme under hegnet ind i hvalpegården ved lågen.
5. Ambassadør-gaver
Som tak for deres store bidrag i Hundeskoven vil vi gerne give en gavekurv til Donny og Benny. De får denne ifm. julehyggen.
6. Den årlige nytårshilsen
Thomas, formanden, udsender en nytårshilsen til alle medlemmer.
7. Tal fra kassereren
Antal medlemmer: 188. Saldo: 51.603. Brit udsender reminder om fornyelse af kontingent lige inde i det nye år.
8. Næste bestyrelsesmøde
D. 29.03.23 kl. 19.
--0--
Bestyrelsesmøde i Foreningen Hammel Hundeskov den 29. august 2022
Til stede: Brit og Arne, Thomas, Helle, Lars Peter (LP), Anette, Eva, Peter og Laila
Fraværende med afbud: Henrik
Ordstyrer:
Thomas
Referent:
Laila
Dagsorden:
1. Hammel Hestemarked
Bemanding af standen:
Standen sættes op torsdag kl. 17 af Brit og Arne, LP, Laila og Peter og Thomas
Lørdag:
kl. 9 – 12: Laila og Peter
kl. 12-14: Helle og Thomas
kl. 14–16: LP og Anette
kl. 16–18: Brit og Arne
Søndag:
kl. 9 – 12: Eva og Thomas
kl. 12–14: LP og Anette
kl. 14–16: Henrik og Anette
kl. 16–18: Brit og Arne
Nedtagning
kl. 17: Brit og Arne, Laila og Peter og Thomas (og Flemming - ring ved behov)
Armbånd:
Laila og Peter får de to vi har “krav på”, de resterende i standen køber et armbånd og får beløbet refunderet.
Stand-udstyr/materiale:
Arne og Brit medbringer alt plus tilmeldings-blanketter og navneskilte. Laila og Peter medbringer cafebord og tilhørende stole.
Godbidder/foder:
Skal vi kontakte Vangsgaards Dyreklinik igen? Thomas tager kontakt til hende. Hvis hun ikke er interesseret eller vi ikke kan få en passende ordning med hende, taler LP med Per fra Pers Petshop.
Fotos: Brit laver en mappe, hvor vi alle lægger egnede billeder af hunde/området/aktiviteter. Peter og Laila sorterer her i og lægger udvalgte i anden mappe, hvorfra Brit printer ud og laminerer. LP anskaffer et nyt A-skilt til disse fotos. Vi beholder det andet A-skilt med fotos af, hvad hundeskoven indeholder.
2. Flis:
Arne har talt med Kasper, vores kontaktperson ved kommunen. Arne har fået bekræftet, at vi får 25.000 kr. til flis (inkl. de 7.000). Vi skal gerne have leveret flisen snarest, mens det endnu er tørt. Arne og Thomas tager en runde og taler om behovsområder.
3. Dunke:
Der har været en del skriveri herom på det seneste. LP køber et par stykker mere i håbet om undgå tomme dunke .
4. Efterårsarbejdsdag:
Lørdag d. 8. oktober kl. 10. Der skal fældes et par træer og tages en tur med buskrydder.
5. Næste bestyrelsesmøde:
Tirsdag d. 25.10.22 hos LP. Her skal vi bla. tale om en eventuel julefrokostagtig sammenkomst afholdt i hundeskoven
--0--
Generalforsamling d. 8. maj 2022 kl. 11.00 i ”Madpakkehuset”.
Tilstede fra bestyrelsen: Thomas Langkjær, Brit og Arne Petersen, Laila og Peter Kidmose, Anette Paulin Hansen, Lars Peter Riis (LP), Helle Hansen, Henrik Skov Nielsen
Fraværende fra bestyrelsen: Gro Eriksen
Formanden byder velkommen.
1. Valg af dirigent og referent:
Dirigent: Thomas.
Referent: Laila.
2. Bestyrelsens beretning v/ formand Thomas Langkjær.
Kære alle medlemmer af Foreningen Hammel Hundeskov. Så er det igen tid til, at formanden for en kort stund har ordet, og det er en glad og optimistisk formand. Det er en fornøjelse at stå i spidsen for jeres forening og være en del af samarbejdet i en velfungerende bestyrelse.
Der er stadigvæk mange besøgende, og mange af de ekstra medlemmer, vi fik i covid-perioden, ser ud til at forblive medlemmer. Det flotte medlemstal giver naturligvis lidt penge i kassen. Det sikrer en fin økonomi og plads til de løbende forbedringer/reparationer af området, der skal til, for at det forbliver et rart sted at opholde sig. Senest har vi fået lagt et tyndt lag grus på nogle af de strækninger, der bliver mest mudrede og glatte. Sammen med trappen og de to strækninger med faste grusstier, forsøger vi at gøre skoven farbar for så mange som muligt så stor en del af året, som vi kan.
Søndagskaffen kom tilbage som det faste indslag, vi kan mødes til om søndagen, og inden længe skal vi have gang i de fælles arbejdsdage og oprydning i skoven, der også er med til at binde skovens brugere sammen. I perioden hvor vi ikke har kunnet “tromme sammen”, har de resterende medlemmer i bestyrelsen taget slæbet, når der er væltet træer, hegnet er blevet beskadiget osv. Jeg syntes ikke, at heltestatus hører hjemme i foreningssammenhæng, men I kan godt give den valgte bestyrelse et anderkendende nik, velvidende at tingene ikke bliver lavet af sig selv - heller ikke når verden hærges af pandemier og forsamlingsforbud.
Jeg hører til stadighed, når jeg møder nye mennesker i skoven, at de føler sig velkomne og taget godt imod, for et område i sig selv, er jo ikke en garanti for en behagelig stemning, hvor hundeposerne sidder løst i lommen hos sidemanden, hvis man er løbet tør, opfordringer til at følges ad, eller blot en forklaring om hvor nærmeste skraldespand står. Det lyder måske som små banale ting, men det er for mig noget af det fineste, når der udvises overskud og venlighed, ikke alene mod de kendte ansigter, men også mod de sidst ankomne - det har vi alle været på et tidspunkt.
Når alt det fine er nævnt, vil jeg lige indskyde, at jeg gerne så den gode tone repræsenteret i lidt højere grad på vores facebookside. Der sniger sig ind imellem nogle lidt unødvendige og ærgerlige bemærkninger ind, som jeg næppe tror, man ville sige højt ansigt til ansigt. Det gavner ikke forståelsen af budskabet, og slet ikke andres lyst til at deltage konstruktivt. Der vil altid dukke små problemer op, når man færdes så mange på relativt lidt plads, og en hundeskov er ikke en undtagelse. Skoven er dog stadig stor nok til, at man kan gå i hver sin ende, skulle man have hunde, der ikke enes godt, eller det ikke lige er din meningsfælle, der står ved siden af. Mangfoldighed er en fornøjelse, men også en udfordring.
I år siger vi farvel til Gro Eriksen, der har valgt at forlade bestyrelsen, og tak for tiden vi har haft sammen. Mon ikke vi ses i skoven i ny og næ?
Der skal som altid lyde en tak til de faste sponsorer, Dyrlægefruens Dyrepension, Holme Dyreklinik, og OK-benzin, der fortsat støtter op om foreningen.
De venligste hilsner
Thomas Langkjær, Formand.
3. Fremlæggelse af regnskab v/ kasserer Brit Petersen.
Det har været et godt år.
Vi har haft indtægter for godt 32.000 kr. Heraf er 19.900 kr kontingent, 1650 kr private donationer, ca. 10.000 kr fra vores tre fantastiske faste sponsorer Dyrlægefruens Dyreklinik, Holme Dyreklinik og OK 441 kr fra Fotograf Janni Lund.
Vi har haft udgifter for godt 30.000. Heraf er godt 2.300 kr administration (bank, domæne, papir osv.), 736 kr for at have MobilePay (gebyr på 49 kr om måneden og 0,75 kr på indbetaling), godt 11.000 kr, til vedligehold af skoven godt 700 kr, til arrangementer (arbejdsdage, generalforsamling, søndagskafe) godt 10.000 kr til nyindkøb (trappe, skilte opsamling af hundelorte, låge ved flisindkørsel) godt 4,700 tkt il Hammel Hestemarked (stadeplads og udskiftning af pavillon og trøjer)
Årets resultat ender dermed på et overskud på 2.146 kr, der overføres til næste år.
Ved regnskabsårets afslutning står der 55.028 kr på kontoen.
Det reviderede årsregnskab kan læses på hjemmesiden (https://hammelhundeskov.dk) under menupunktet “Medlemmer”
Der var ingen spørgsmål til indholdet af regnskabet.
4. Valg til bestyrelsen:
Gro Eriksen ønsker ikke genvalg.
Øvrige bestyrelsesmedlemmer fortsætter gerne og genvælges..
Bestyrelsen foreslår: Eva Kelberg Andersen, som vælges ind i bestyrelsen.
5. Valg af revisor:
Hanne Johansen genvælges, og det gode samarbejde fortsætter.
6. Indkomne forslag:
Der er ingen indkomne forslag.
7. Evt.: Brit foreslår, at formandsberetningen lægges op på Facebook.
Efterfølgende afholdes konstituerende bestyrelsesmøde:
Formands- og næstformandsposten kører videre med hhv. Thomas og LP. Brit fortsætter som Kasserer Eva bydes velkommen, og hun oprettes i bestyrelsesgruppen.
Det besluttes at lægge formandsberetningen op på FB – primært mht. kommunikationen (den gode tone) på hundeskovens hjemmeside.
--0--
Bestyrelsesmøde den 20. april 2022
Til stede:
Brit, Arne, Thomas, Helle, Lars Peter (LP), Henrik, Anette, Peter og Laila
Fraværende med afbud:
Gro
1. Punkter til årsberetning:
a. Projekter, aktiviteter, sponsor-forhold og lignende det forgangne år:
b. Hammel Hestemarked,
c. Grus på stier,
d. Flis,
e. Trappe,
f. Fjernet væltede træer,
g. Malet bord-bænke-sæt,
h. Fået 4 bord-bænke-sæt,
i. Sat skilte op,
j. Repareret vippen.
2. Dato for generalforsamling.:
Den 8. Maj kl. Kl. 11.00 i “Madpakkehuset” i hundeskoven.
3. Projekter arbejdsdagen d. 11 juni 2022:
a. Dræn foran “Madpakkehuset”
b. Maling af “Madpakkehuset”
4. Oprettelse af et Årshjul:
Årsplan, der beskriver hændelser og ca. datoer for disse.
5. Hestemarked
Vi bør mødes tre til fire uger før Hestemarked for at koordinere og bemande stand samt beslutte en evt. arbejdsdag inden vinter.