Mødereferater 2019
Beslutningsreferat fra bestyrelsesmøde i Foreningen Hammel Hundeskov d. 15. august 2019
Til stede:
Arne Petersen, Brit Petersen, Gro Eriksen, Laila Kidmose, Peter Kidmose, Thomas Ginge, Thomas Langkjær.
Fraværende med afbud:
Malene Stenstrup, Nadja Engsig, Ramona Pauwels.
Dagsorden:
1. Skal de tre faste sponsorer have lov til at reklamere i FB gruppen
2. Udvidelse af P-pladsen
3. Hammel Hestemarked
- Plan for opsætning og nedtagning af stand
- Gennemgang af rekvisitter til hestemarkedet
- Sponsorgaver til konkurrencer: Konkurrencer
- Reklame for de faste sponsorer
- Vagtplan på standen lørdag og søndag
-Nedtagning af stand søndag eftermiddag
- Lodtrækning præmier
4. Eventuelt
Ad pkt. 1 Skal de tre faste sponsorer have lov til at reklamere i FB gruppen.
Nogle af de faste sponsorer oplever, at der på trods af mulighed for at annoncere på Markedspladsen, er for lidt kendskab til sponsoraterne blandt medlemmerne. Bestyrelsen ønsker generelt ikke, at sponsorer selv skal kunne reklamere i gruppen, da det kræver for meget styring. Peter vil derfor finde en god løsning med enten et fast eller et periodisk opslag fra bestyrelsen med information om sponsoraterne.
Ad pkt. 2. Udvidelse af P-pladsen.
Arne har igen været i kontakt med kommunen, der har lovet at se på, om de kan rydde 1 meter af bevoksningen ud mod Hammelvej på stykket uden bord/bænke sæt. Det giver mulighed for et langt stykke med skråparkering, så vi kan undgå kaos i weekenderne.
Ad pkt. 3. Hammel Hestemarked.
Da det er første hestemarked for de 7 nye bestyrelsesmedlemmer, blev rekvisitter mv. kort gennemgået. Alle rekvisitter opbevares hos Arne og Brit - dog var cafébordet og de to stole den tidligere formands private ting. Peter og Laila stiller et cafébord til rådighed i standen og Thomas L 3 klapstole - medbringes om torsdagen.
Gro har fået tilsagn om to gavekort fra Pøt Mølle til brug for præmier i konkurrencerne.
Konkurrencerne fortsætter som hidtil. Formanden indkalder til lodtrækning hurtigst muligt efter hestemarkedet. Mail sendes til vinderne og navnene bekendtgøres på FB og på hjemmesiden.
Arne har fået tilsagn fra Pers Petshop om reklameinfo, godbidder og smagsprøver til standen.
Brit skaffer reklameinfo fra Dyrlægefruens Dyreklinik.
Standen sættes op torsdag d. 5. september kl. 18 og tages ned søndag d. 8 september senest kl. 18 (eller før, hvis de øvrige stande begynder at lukke). Alle fra bestyrelsen, der har tid, deltager. To bestyrelsesmedlemmer har ikke mulighed for at tage vagter i standen. Arne kontakter Eva angående en vagt i standen.
Vagtplan i standen er som følger:
Lørdag d. 7:
09-12 Gro, Thomas L
12-14 Arne, Brit
14-16 (Eva), Thomas G
Søndag d. 8
10-14 Laila, Peter, Ramona (Vic)
14-16 Thomas G, Thomas L
16-18 Arne, Brit
Ad pkt 4. Eventuelt
Der mangler vandskåle på engen. Forslag om at flytte de to små skåle fra skovstien op til bordene på engen blev vedtaget. Opgaven endnu ikke delegeret til nogen bestemt.
Bestyrelsen har modtaget en henvendelse angående en episode mellem to medlemmer. Formanden tager hurtigst muligt en snak med begge samt en tredjepart, der overværede episoden.
Sign.
Brit Petersen
Referent
Thomas Langkjær
Formand
----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Beslutningsreferat af bestyrelsesmøde i Foreningen Hammel Hundeskov d. 27-05 2019.
Tilstede:
Ramona Verwaal-Pauweis, Thomas Langkjær, Malene Krogsdal Svenstrup, Peter Kidmose, Laila Kidmose, Gro Eriksen, Thomas Ginge Rasmussen, Arne Petersen, Brit Petersen, Nadja Engsig.
Fraværende med afbud:
Ingen.
Dagsorden:
1. Konstituering af ny bestyrelse
2. Kontakt til bank
3. Kontakt til kommune/O.K. Nygård
4. Kontakt til OK Tank
5. Hjemmeside
6. Facebook og online kommunikation generelt
7. Tømning af skraldespand
8. Småreparationer
9. Udsendelse af meddelelse/mødeindkaldelse m.m.
10.Eventuelt
11. Næste møde
Ad pkt. 1, Konstituering af ny bestyrelse
Formand: Thomas L.
Næstformand: Thomas GR.
Kasserer: Brit.
Sekretær/referent: Nadja.
Ad pkt. 2, Kontakt til bank
Brit
Ad pkt.3, Kontakt til kommune/O.K Nygård
Arne fortsætter med kontakten hertil, Thomas L hjælper til.
Ad pkt. 4, Kontakt til OK Tank
Peter overtager kontakten.
Ad pkt. 5, Hjemmeside
Hjemmesiden administreres af Peter og Brit. Der er planer om at overføre hjemmesiden til et nyt webhotel.
Ad pkt. 6, Facebook og online kommunikation generelt
Gro vil fremadrettet stå for at holde god tone og orden i den officielle facebookgruppe.
Alle medlemmer af bestyrelsen holder øje med nye medlemsanmodninger.
Doodle bliver formandens opgave.
Ad pkt. 7, Tømning af skraldespand
Arne Petersen vil undersøge nærmere, om der er mulighed for at O.K. Nygård tømmer den. Hvad koster det? Kan skraldeposen stilles ud til den anden? De stærke mænd skiftes om at tømme skraldespanden. Der uddeles skraldeposer hertil.
Ad pkt. 8, Småreparationer
Vi skal huske hinanden på at få gjort det der skal gøres. Der skal sættes en snor på lågen oppe ved marken, idet den står åben når vinden er kraftig.
Ad pkt. 9, Udsendelse af meddelelse/mødeindkaldelse m.m.
Formandens opgave. Kan uddelegeres efter behov.
Ad pkt. 10, Eventuelt
Ingenting.
Ad pkt. 11, Næste møde
Næste møde afholdes inden Hammel Hestemarked den første weekend i september.
Sign
Nadja Engsig, Referent
Thomas Langkjær, Formand
______________________________________________________________________
Referat af generalforsamling i Foreningen Hammel Hundeskov den 26/5-2019.
Generalforsamlingen blev afholdt i madpakkehuset i hundeskoven med ca. 25 deltagere.
Dagsorden:
1. Valg af dirigent.
2. Valg af referent.
3. Bestyrelsens beretning v. formanden.
4. Fremlæggelse af regnskab v. kassereren.
5. Godkendelse af bestyrelsens forslag til opdatering af vedtægterne.
6. Valg til bestyrelsen.
På valg er:
Line Hansen, Formand. Modtager ikke genvalg.
Brit Petersen, Kasserer. Modtager genvalg.
Arne Petersen, Bestyrelsesmedlem. Modtager genvalg.
Joan Jarland. Modtager ikke genvalg.
Renè Jarland. Modtager ikke genvalg.
Ib Bossow. Modtager ikke genvalg.
Lissi Bossow. Modtager ikke genvalg.
Bestyrelsen foreslår :
Gro Eriksen
Peter Kidmose
Laila Kidmose
Thomas Langkjær
Malene Krogsdal Svenstrup
7. Valg af revisor.
Hanne Johansen Modtager genvalg.
8. Indkomne forslag.
a. Merethe Hjøllund: Forslag til vedtægter for Hammel Hundeskov.
9. Evt.
Formanden bød velkommen.
Ad pkt. 1, Valg af dirigent. Gro Eriksen blev valgt og konstaterede generalforsamlingen lovlig og indkaldt med korrekt varsel.
Ad pkt. 2, Valg af referent. Arne Petersen blev valgt.
Ad pkt. 3, Bestyrelsens beretning v. formanden.
“Igen i 2018 havde vi en stand på Hammel Hestemarked. Det er altid en stor succes. Vi får snakket med en masse mennesker og vi får rigtig mange medlemmer. Frivillig Favrskov kom og tog billeder til hvalpe søndag den 9. sep. 2018, som skulle bruges til eventet Frivillig Fredag, hvor Arne Petersen bl.a. skulle holde et oplæg om at være frivillig. Bettina Dalgas adfærdskonsulent og træner ved DCH kom og svarede på spørgsmål fra brugerne af hundeskoven lørdag den 19 jan. kl. 9-11. Det var et rigtig godt arrangement, der var hele tiden nogle henne og snakke med Bettina. Så har vi haft holdt arbejdsdage. Det er så dejligt at se, der kommer så mange og hjælper, så der ikke skal bruges en hel weekend på det, der nu skal laves, men vi kan få det hele ordnet samme dag. Så siger vi mange tak til Peter Boye, som har sponsoreret og sat vindue op i madpakkehuset. I madpakkehuset har vi fået sat hundeposer op, som folk kan benytte, hvis de har glemt deres egne. Og folk er blevet rigtig gode til at samle op efter deres hund. Vi har fået lavet en ny sponsoraftale med Pers Pet Shop, hvor Per giver 100 kr i rabat på en sæk foder om året, når man fremviser sit medlemsbevis. Så har kommunen kørt 65 kubikmeter flis ud i år, hvilket er mere end vi plejer at få, så det er blevet rigtig godt. Vi har lige nu det højeste antal medlemmer, ( 149 ) så det er rigtig rart, at der bliver støtte op om skoven og bestyrelsesarbejdet.“
Beretningen blev godkendt med akklamation.
Ad pkt. 4, Fremlæggelse af regnskab v. kassereren (vedlagt). Indtægterne stammer i år fra kontingenter, private donationer og sponsorater fra OK og Dyrlægefruens Dyrepension. Udover de sædvanlige udgifter til drift og vedligeholdelse af skoven og stadeplads på Hammel Hestemarked, har dræning ved madpakkehuset været en meget stor post på udgiftssiden – 21.875,- kr.
Regnskabet blev godkendt med akklamation.
Ad pkt. 5, Godkendelse af bestyrelsens forslag til opdatering af vedtægterne.
Det med indkaldelse til generalforsamling udsendte forslag blev enstemmigt vedtaget.
Ad pkt. 6, Valg til bestyrelsen.
Følgende blev enstemmigt valgt:
Gro Eriksen
Peter Kidmose
Laila Kidmose
Thomas Langkjær
Malene Krogsdal Svenstrup
Nadja Ensiig
Ramona Pauwels
Ad pkt. 7, Valg af revisor
Hanne Johansen blev enstemmigt genvalgt.
Ad pkt. 8, Indkomne forslag
a. Merethe Hjøllund: Forslag til vedtægter for Hammel Hundeskov. Merethe Hjøllund har trukket forslaget tilbage med kort varsel, hvorfor punktet udgår. Bestyrelsen finder dog, at nogle af rettelserne giver god mening, og vil derfor medtage disse næste gang bestyrelsen laver forslag til ændring af vedtægter.
Sign.
Arne Petersen, Referent
Brit Petersen, Kasserer
______________________________________________________________________
Referat af bestyrelsesmøde i Foreningen Hammel Hundeskov d. 27/3-2019
Tilstede:
Line Hansen, Arne Petersen, Brit Petersen, Thomas Ginge, Joan Jarland, Ib Bossow, Lissi Bossow fra bestyrelsen samt medhjælperne Gro Eriksen, Peter Kidmose, Laila Kidmose, Thomas Langkjær
Afbud:
Medhjælper Malene Krogsdal Svenstrup
Dagsorden:
1. Generalforsamling
2. Kontakt til kommunen, herunder flis, parkeringsplads og grus til sluse
3. Ny fordeling af sækketømning
4. Pers Pet Shop – rabatordning
5. Arbejdsdag
6. Sponsorat fra Kvistgaard foder
7. Maling af borde og låger
8. OK sponsorat, kontaktperson
9. Eventuelt.
Ad pkt. 1 – Generalforsamling
Generalforsamlingen bliver afholdt i madpakkehuset søndag d. 26/5-2019 kl. 11.
Formand og kasserer sender indkaldelse ud.
Ad pkt. 2 – Kontakt til kommunen, herunder flis, parkeringsplads og grus til sluse
Kommunen har leveret 3 læs flis (65 m3), der er spredt ud på stierne og ved madpakkehuset og det ser godt ud. Der er ikke flere penge på hundeskovens budget hos kommunen, så vi har selv indkøbt og spredt grus i og omkring slusen på marken. Kommunen har ligeledes repareret hullerne på parkeringspladsen. Vi mangler parkeringspladser – kommunen overvejer hvad de kan gøre.
Ad pkt. 3 – Sækketømning
Inden vi laver ny tørn for tømning af sækken ved madpakkehuset, vil Arne kontakte OK Nygaard og høre om de vil tage sækken med når de henter sækkene ved lågerne – og hvad det koster.
Ad pkt. 4 – Pers Petshop - Rabatordning
Line har kontaktet Pers Petshop ang. rabatordning for hundeskovens medlemmer. Han er ikke afvisende og overvejer hvordan ordningen skal strikkes sammen.
Ad pkt. 5 – Arbejdsdag
Vi annoncerer ikke med mail og opslag denne gang, men lægger notits på facebook. Datoen er d. 14/4 kl. 10. Opgaverne er generel oprydning samt maling af borde og låger på P-pladsen, hvis træet er tørt nok. Bordene på P-pladsen tilhører kommunen, men vi har aftalt med kommunen at den betaler maling til både kommunens borde og vores låger hvis vi til gengæld maler deres borde.
Ad pkt. 6 – Sponsorat fra Kvistgaard – foder. Sponsorat er ikke aktuelt pt., vi vender tilbage på et senere tidspunkt.
Ad pkt 7 – OK sponsorat, kontaktperson
Vi fortsætter samarbejdet. Skift af kontaktperson – pt. Line – udsat til efter generalforsamlingen.
Ad pkt 8 – Eventuelt.
Skal vi investere i værktøj?, er der borde/bænkesæt, der trænger til at blive udskiftet? Trænger der til nyplantning? teleskopstænger til banneret på hestemarkedet? Bestyrelsen går i tænkeboks angående nye investeringer.
Sign.
Joan Jarland, Referent
Line Hansen, Formand