"Søslag" i hammel HUndeskov





03. november 2017



Hegnet sættes op på grund af de hunde, der tror de er badedyr. Vi håber, at rigtig mange af fædrene til disse badedyr stiller op til ”søslagene”, da det kræver kræfter at slå stolperne i og stramme hegnet op. Mødrene må gerne heppe. Alle andre er naturligvis også velkomne til at deltage i arbejdet.





Det har vist sig umuligt pt at skaffe penge nok til oprensning af søen. Derfor blev det på generalforsamlingen i maj besluttet indtil videre at sætte et hegn op ved søen i stedet for. Foreningen har købt pælene, mens skovfogeden på Frijsenborgs Gods har været så venlig at lade os arve nogle ruller af de aflagte hegn fra skoven.


Vi mødes lørdag d. 4. november 2017 kl. 10 ved madpakkehuset. Derefter går vi ned til søen og slår stolper i jorden og sætter hegn op.


Hegnene er stormaskede nok til at skovens naturlige dyreliv kan passere igennem og dermed også de meget små hunde. Hegnet bliver ikke gravet ned, så meget ihærdige badedyr vil muligvis kunne mase sig under hegnet.