Rejsegilde på madpakkehuset





2. april 2016



Jem & Fix, som har doneret madpakkehuset, kom og filmede byggeriet – og da det sidste spær var oppe, holdt vi rejsegilde.





Solen tittede frem da kransen blev sat på madpakkehuset lørdag d. 2. april.


Omkring 40 hundeejere med hunde i alle størrelser og afskygninger slog vejen forbi byggeriet i løbet af eftermiddagen. Mange blev til rejsegildet og nød de traditionelle pølser, der blev skyllet ned med øl, vand eller kaffe.


I disse dage er byggeriet trukket indendørs, dels så der er strøm til rundsaven når de mange brædder til siderne skal tilskæres – dels for at kunne male tagplader og brædder i tørvejr.


Næste gang, der kommer en solskinsdag uden byger, bliver der lagt tag og tagpap på madpakkehuset. Derefter skal skelettet males og siderne sættes på.