Invitation til Hammel Hundeskovs 10-års fødselsdag
04-11-2023 kl. 1000-1200





25 oktober 2023



Da vi nu runder vores 10 års fødselsdag, den 2-11-2023, vil det glæde os meget af se så mange som muligt til kaffe, kage og hygge: Lørdag d. 4-11-2023 kl. 1000-1200 ved madpakkehuset, hvor også Nils Borring kommer og deltager i arrangementet.





Kære medlemmer, brugere og gæster i Hammel Hundeskov.


I 2011 får Rikke Nordhøj, som dengang havde bagerforretningen på Gammel Randersvej, den første ide til Hammel hundeskov, og hun begynder at indsamle underskrifter i hendes forretning, som bliver afleveret til kommunen, dengang uden større held.


I december 2012, kontakter Henrik Tofte, teknik og miljø, samt daværende borgmester Nils Borring. Herefter går det stærkt, og den 3-3-2013 bliver foreningen Hammel Hundeskov stiftet. Forslaget til Hammel Hundeskov bliver fremsendt til byrådet, og enstemmigt vedtaget, til stor glæde for de involverede.


Den 02-11-2013 er der officiel åbning af Hammel Hundeskov, med mange fremmødte og tale ved Nils Borring. Arbejdet med udvidelsen af anden etape af Hammel Hundeskov, går i gang, og der er indvielse af den hundeskov, som vi kender i dag, 12-04-2014, og hundeskoven er nu tre gange så stor som den første del.





Vi har i dag et rigtigt godt samarbejde med kommunen, som hjælper med vedligeholdelse af de ydre områder, klipning af græs 2 x årligt, og levering og fordeling af flis een gang årligt.


Foreningen har nu ca. 170 medlemmer, og en bestyrelse bestående af 10 personer.


Siden hundeskovens begyndelse er der sket store ændringer, vi har fået opsat madpakkehus, agilitybane, bord bænke sæt, der er anlagt stier og trapper, og foreningen afholder jævnligt arrangementer, som sommerfester, julearrangementer, og vi har haft besøg af adfærdskonsulent Bettina Dalgas et par gange. Næsten hver søndag er der kaffe på kanden, fra kl. 0900 til ca. 1030, og der kommer fra 15 og op til 40 hunde, med deres ledsagere.





Hundeskoven har mange medlemmer og gæster der kommer fra hele landet, og det kræver en del at holde den så pæn og ren som den fremstår i dag. Dette kan kun gøres, med stor hjælp, fra alle de frivillige, som støtter op om hundeskoven, og alle vores sponsorer, som støtter os økonomisk, eller hjælper os med gaver til de forskellige arrangementer.


En stor tak skal lyde til vores faste sponsorer:

Dyrlægefruens Dyrepension

Holme Dyreklinik

OK Benzin


Da vi nu runder vores 10 års fødselsdag, den 2-11-2023, vil det glæde os meget af se så mange som muligt til kaffe, kage og hygge: Lørdag d. 4-11-2023 kl. 1000-1200 ved madpakkehuset, hvor også Nils Borring kommer og deltager i arrangementet. Vi håber at se så mange som muligt.